Stress og angst

Er du ramt af stress, har du også risiko for at blive ramt af angst, da det ligesom depression er en følgesygdom ved stress.

Hvad er angst og hvorfor får man angst
Vi kan alle føle angst og overordnet kan vi definere angst som noget, der dækker over følelser, måske et utilfredsstillende liv med en følelse af afmagt over for at kunne ændre sit liv eller leve et tilfredsstillende liv.

Angst kommer ikke ud af den blå luft. Angst er en reaktion på både nye og gamle tanker, følelser, stresssituationer og livsomstændigheder, der måske er utilfredsstillende, uheldige, svære, uoverskuelige eller mangelfulde.

Alle dine følelser og tanker bliver registreret af din krop, der så reagerer fysisk med f.eks. kvalme, hjertebanken, prikken i fingrene, tørhed i munden, hjertebanken og katastrofetanker som ”jeg bliver til grin”, ”jeg er sikker på, det går galt” osv.

Du kan have noget gammelt stress i ”bagagen” f.eks. et overfald, et dødsfald, svære opvækstvilkår, dominerende eller pylrede forældre osv., der pludselig udløses i form af angst.

Det kan også være stress her og nu i form af et dødsfald, skilsmisse, jobskifte, jobbet, en traumatisk situation eller de generelle krav og forventninger fra den moderne verden og omgivelserne om at være fleksibel, kreativ, samvittighedsfuld, ansvarlig, godt uddannet osv., der udløser angst.

Der findes normal angst og sygelig angst.
Normal angst eller frygt kender vi alle fra situationer som f.eks. eksamen og jobsamtalen, og vi kender også til den i forbindelse med akut opståede situationer som f.eks. en brand, et røveri, et trafikuheld osv., hvor vi som en ”alarmklokke” reagerer på den ene eller anden måde.

Sygelig angst er panikangst, generaliseret angst og fobier, og de kræver oftest behandling, fordi der ved disse former for angst er gået ”kludder i systemet” på den måde, at vi fejlfortolker situationer, oplever ubegrundet angst og farer og kan havne i situationer, der ødelægger vores livskvalitet.

Forskellen på den normale angst/ frygten og den sygelige angst er, at frygten defineres som en fare, der er synlig og kontant, mens den sygelige angst defineres som faren for det usynlige. Den er produktet af din psykiske tilstand f.eks. bekymringerne, usikkerheden, ensomheden osv.

Den sygelige angst er:
Agorafobi: Angsten for at være på offentlige steder, hvor der er mange mennesker f.eks. i supermarkedet, i toget eller i en foredragssal.

Socialfobi: Angsten for at blive observeret, vurderet og kritiseret af andre, så man kan blive til grin. Personer med social fobi er meget optaget af, hvad andre mennesker tænker og tror om dem.

Enkelfobi: Angsten i enkelte og særlige situationer som f.eks. det at køre i elevator, flyve, være i lukkede rum eller gå ud i mørke. Det kan også være angsten for en bestemt genstand som edderkopper eller hunde.

Panikangst: Panikangst er et pludseligt og måske voldsomt anfald, der opstår ud fra ens tanker og følelser. Nogen mennesker får panikangst uden at vide hvorfor, og andre får det i bestemt situationer

Ofte er panikangst en bagvedliggende angst for en fobi. Kommer du f.eks. gående på en vej, ser en stor hund og har en fobi for hunde, så kan der udløses en panikangst – din krop er i højeste alarmberedskab.

Under panikanfald kan man tro, at man er ved at dø, miste kontrollen eller er ved at blive sindssyg. Hele kroppen sitrer, hjertet banker løs, du kan få svært ved at trække vejret, du er måske svimmel, får kvalme, føler dig forvirret, skal kaste op, det kører rundt i maven, får kvælningsfornemmelser og du kan blive ked af det.

Generaliseret angst: Denne angstlidelse er præget af næsten konstant bekymring og nervøsitet, hvor man har uro i kroppen, bliver svimmel, sveder, har svært ved at falde i søvn, får hjertebanken, har spændinger i muskler osv.

Ofte er man bekymret for, at man selv eller ens nærmeste bliver syge eller kommer ud for en ulykke, at man glemmer noget og gør noget forkert, at man mislykkes, fejler, ikke er god nok og, at det får alle mulige forskellige og negative konsekvenser.

Man har brug for at sikre sig, at alt er som det skal være, og at alle har det godt. Man sørger for at alt bliver gjort og er på den helt rigtige måde, og man bekymrer sig om, der er penge på kontoen – et overtræk vil jo være pinligt!

Jo flere bolde man har i luften, jo mere er der at bekymre sig om. Opmærksomheden skærpes og man reagerer på den mindste ting – en telefon, der ringer, kan få en til at springe op af stolen.

Man regner med, at det er ca. 3-5 % af den vestlige verdens befolkning, der er ramt af generaliseret angst. Hyppigst hos kvinder, der ofte får angsten i forbindelse med kroniske stresstilstande.

Hvorfor får man angst
Alle oplever normal angst i visse situationer, hvor det er hensigtsmæssigt, at kroppen reagerer.

Når angst og stress hænger sammen, skyldes det, at når ens nervesystem er udsat for langvarig stress, udskilles der ikke så meget af signalstoffet serotonin fra hjernen, og det er med til at udvikle angsten.

Sårbarheden over for og udviklingen af sygelig angst er knyttet til flere faktorer:

Arvelighed:
Sårbarheden for at udvikle angst er til dels medfødt, da man kan arve en vis følsomhed over for angst.
Der er mistanke om, at man kan være disponeret for bestemte former for angst f.eks. social fobi eller generaliseret angst.

Personlighed:
Der er sandsynligvis nogen, der er mere nervøse og bekymret anlagt end andre.

Opvækst:
Hvis man i sin opvækst har været udsat for omsorgssvigt, overbeskyttelse, kritik og kontrol, har man større risiko for at udvikle angst.

Livsomstændigheder:
Går man rundt med nogle meget stressende oplevelser som f.eks. dødsfald, skilsmisse, mobning, incest osv., som ikke er blevet bearbejdet, kan det udløse angst.

En her og nu oplevelse som et dødsfald, en pludselig skilsmisse, fyring osv., kan også udløse angst, ligesom massivt og længerevarende pres og krav fra ledelse og kolleger samt et dårligt psykisk arbejdsmiljø, kan være den udløsende faktor.

Symptomer på angst
  - Brystsmerter
  - Svimmelhed
  - Synkebesvær
  - Tåget/sløret syn
  - Svedetur
  - Tørhed i munden
  - Åndedrætsbesvær
  - Brystsmerter
  - Prikken i hænder og fødder
  - Kroppen, evt. hænder og ben, ryster
  - Muskelsmerter
   - Varme/kulde følelser  

Desuden kan man opleve katastrofetanker som:
 ”Jeg kan ikke klare det”
”Jeg mister kontrollen”
”Jeg dummer mig helt sikkert”
”Jeg bliver helt til grin”
”Der er ikke nogen, der kan lide mig”
”Jeg siger altid noget forkert”
”Jeg besvimer foran dem alle sammen”
”Jeg dør”

Katastrofetankerne er med til at forstærke angst for angsttilfælde og angsten generelt. Det handler derfor om, at få brudt cirklen hurtigst muligt f.eks. ved at lære teknikker til at ændre tankemønstret fra negative til positive tanker og ved at få indøvet nogle vejrtrækningsøvelser.

Behandling
Din læge vil stille dig nogle spørgsmål for at klarlægge om du har angst og hvilken form for angst, du evt. har.

  Hvor længe har du haft angst? Og er det blevet værre i den sidste tid?
  Er der bestemte situationer eller ting, der aktiverer eller forværrer angsten?
  Er der perioder uden angst eller føler du konstant bekymring og angst?
  Er du bange for at fejle noget alvorligt, bange for at dø eller besvime?
  Kommer angsten uventet som anfald og hvor tit?
  Hvilke symptomer har du, kvalme, svimmelhed, hjertebanken osv.?
  Er der sket noget i dit liv i den seneste tid, der kan have forværret angsten f.eks. dødsfald, skilsmisse, eksamen, fyring?

Der er gode muligheder for at få hjælp til behandling af angst f.eks. psykoterapi, hypnoterapi eller kognitiv terapi – tal med din læge om behandling.

 

 

Udskriv

Tilbage til fakta om stress