Nervesystemet

I vores krop findes forskellige nervesystemer. Overordnet inddeles nervesystemet i
centralnervesystemet og det perifere nervesystem.

Centralnervesystemet
Centralnervesystemet omfatter hjernen og rygmarven og rygmarvsnerverne.

Centralnervesystemet kan vi kalde for kroppens og hjernens computer, fordi det modtager informationer fra vores sanser (øjne, ører, næse, mund og hud) og sender besked i form af små nervesignaler til vores muskler om bevægelse og til vores kirtler.

Det perifere nervesystem
Det perifere nervesystem er alle de nerver, der findes uden for hjernen, og de udgør forbindelsen mellem centralnervesystemet og resten af kroppen.

Det perifere nervesystem kan opdeles i det somatiske og det autonome nervesystem, det er opbygget af motoriske, sensoriske og autonome nerveceller.

Det somatiske nervesystem
Det somatiske nervesystem styrer vores bevægelser ved at sende impulser fra centralnervesystemet ud til kroppens celler i de muskler, der sidder fast på vores knogler.

Det somatiske nervesystem er underlagt viljens kontrol, f.eks. vælger du selv at løfte din arm eller flytte dit ben, når du går.

Det autonome nervesystem
Det autonome nervesystem er den del af kroppens nervesystem, som du ikke har kontrol over. Det er kroppens automatiske reguleringssystem og det styres af vores følelser og bevidsthed. Det tager sig af kroppens indre miljø.

Det autonome nervesystem har stor betydning i forhold til stress, og det kan opdeles i to modsatvirkende systemer: ”Det sympatiske nervesystem” og det ”parasympatiske nervesystem”.

Det sympatiske nervesystem sørger for at kroppen bliver kamp- og flugtklar, mens det parasympatiske sørger for at skabe ro og fred igen– altså balance i kroppen. Yin og Yan. Speeder og bremser.

Under normale omstændigheder vil der være balance i de to systemer og kroppen fungerer godt. Når du er stresset, overtager det sympatiske nervesystem kroppen, så den ikke får hvile.

Det sympatiske nervesystem øger kroppens aktiviteter og gør os parate til flugt og kamp, når vi får brug for det ved at sende besked til binyrerne om at udskille hormonerne adrenalin og noradrenalin, så vi bedre kan klare pressede situationer som f.eks. jobsamtalen eller jagten på en røver.

Det sympatiske nervesystem er aktivt, når du er stresset, belastet, presset….

Når det sympatiske nervesystem er aktivt, kan du opleve: høj puls, hurtig vejrtrækning, højt blodtryk, øget blodtilførsel til musklerne, du bliver bleg/ingen blodtilførsel til huden, nedsat aktivitet i tarmene, hjertebanken, sved og gåsehud, tørhed i munden, udvidede pupiller og øget aktivitet i hjernen, mere energi m.m.

Det parasympatiske nervesystem
Det parasympatiske nervesystem er vores afslapningssystem. Det får kroppen ned på jorden, når vi har været i ”adrenalin-kick”. Det skaber balance og normal tilstand i kroppen.

Det parasympatiske system sørger for, at kroppen stopper med at udskille adrenalin og noradrenalin, så den kan slappe af og genopbygge efter ”kamp og flugt” – en hård arbejdsdag, en fodboldkamp eller et skænderi med chefen.

Det parasympatiske system bygger kroppen op, når vi spiser, sover, slapper af, mediterer og laver afslapningsøvelser.

Når det parasympatiske system er aktivt, vil du opleve: rolig puls, langsomt åndedræt, lavt blodtryk, nedsat blodtilførsel til muskler, øget blodtilførsel til huden, aktivitet i tarmene, normal svedproduktion, små pupiller og rolig/normal hjerneaktivitet.

Positive og negative stressorer
Det kan muligvis gøre en forskel på stress, om vi forbinder det, der stresser os med positive eller negative følelser.

Hvis vi oplever en stresset situation som positiv, udfordrende og under kontrol, f.eks. en fodboldkamp, så aktiveres binyrerne som de skal og udskiller adrenalin og noradrenalin, så vi er ”kampklar”.

Hvis vi oplever en stresset situation som negativ, belastende og truende, så vil kroppen erstatte udskillelsen af adrenalin til fordel for kortisol. Over en længere periode er det meget skadeligt for kroppen.

 Jo oftere du er udsat for negativ akut stress, jo større sandsynlighed er der for, at du udvikler kronisk stress.

Hvis du føler, at dit liv generelt er kaotisk, rodet, uden mening, i konstant krise, ude af din kontrol, værdiløst, opslidende, kan du udvikle kronisk stress.

Almindelige årsager til kronisk stress kan være din økonomi, problemer i familien, bekymringer om sygdom, arbejdsløshed, traumatisk oplevelse, forkert karrierevalg/job, opslidende parforhold eller følelsen af at være ”fanget” i et liv, du ikke ønsker.

Udskriv

Tilbage til fakta om stress