Stresshormoner

De hormoner, der frigives, når du er under pres er adrenalin og noradrenalin samt langtidsstresshormonet kortisol. Det er kroppens kamphormoner med hver sin virkning – positiv som negativ.

Stresshormonerne produceres i binyrerne, og binyrernes produktion er bl.a. påvirket af vores oplevelser og vores sind.

Oplever vi trusler, utilfredshed og angst vil det få binyrerne til at øge produktionen af stresshormoner. Oplever vi glæde og tilfredshed vil det reducere produktionen af stresshormoner.Hvis binyrerne konstant skal producere stresshormoner, skaber det ubalance i din krop og dit sind, og du bliver syg. Din krop skal hvile, så den kan genopbygges.

Din krop skal også bevæges og bruges fysisk, så den kan brænde hormonerne af. Det gør den ikke ved skrivebordet, men på motionscyklen.

Adrenaliner
Adrenalin er vores kamphormoner, og der findes adrenalin og noradrenalin. Adrenalin udskilles fra binyrerne og sendes ud i blodbanerne, hvor de hjælper det sympatiske nervesystem med at gøre kroppen ”kampklar”.

Adrenalin udskilles og hjælper os, når vores hjerne registrerer og opfatter en situation som en trussel og en udfordring. Det kan både være en fysisk aktivitet som en badmintonkamp eller et frygtet møde med vores chef.

Når kroppen skal bruge ekstra kræfter til fysiske eller psykiske belastninger og udfordringer, så udskilles adrenalinen automatisk, så vi kan yde en ekstra indsats.

Du kender sikkert fornemmelsen: Pulsen stiger, du sveder, du kan få gåsehud, du trækker vejret hurtigere, dit blodtryk stiger, blodet pumpes hurtigt rundt i musklerne og op i hjernen – blodtrykket stiger. Det er adrenalinen, der er aktivt. Du kan klare det hele!

Under frigivelsen af adrenalin udvides dine pupiller også, dit blodsukkerniveau øges og din blære og tarm afslappes.
Adrenalin forstærker også dine følelser f.eks. vrede og irritation.

Når adrenalinen er i dine blodbaner, frigiver leveren sukker og fedt til musklerne, så de kan yde en ekstra indsats og hjælpe dig til at klare din fysiske udfordring.

Hvis det frigjorte adrenalin, sukker og fedt ikke brændes af, så ophobes det i blodet. Du får svært ved at slappe af, fedtet aflejres i dine blodårer og kan give åreforkalkninger og blodpropper.

Udsætter du ofte eller hele tiden din krop for adrenalin-kick, risikerer du hjerte- og kredsløbsforstyrrelser, nyreskader, forhøjet blodtryk, diabetes 2, øget stofskifte, problemer med fordøjelsen, vægttab, fedme, manglende iltoptagelse i blodet, dårligt immunforsvar m.m.

Kroppen er kun indrettet til at kunne klare kortvarige adrenalin-kick – ikke hele tiden eller ofte!

Kortisol
Kortisol er ”skurken” ved stress, fordi det er det hormon, der på lang sigt skader dig mest. Kortisol udskilles i kroppen som en reaktion på en udefinerbar trussel. Du bliver forfulgt, men du ved ikke hvad, der forfølger dig. Du oplever, at du ikke har nogen handlemuligheder.

Kortisol reagerer på noget diffust og ukontrollerbart. Det kan være, du ikke er helt sikker på, hvad dine arbejdsopgaver er. Du er måske usikker på, hvad din chef forventer af dig, du føler ikke, du slår til som mor, kæreste eller på jobbet eller du lever et liv, som du ikke ønsker og er utilfreds med.

Kortisol dannes i binyrerne og er uskadeligt i en kort periode, fordi det bl.a. hjælper til hurtig sårheling efter en operation og til bedring af immunforsvaret.

Kortisol produceres i store mængder ved vrede, frygt og for lidt søvn.

Når kroppen producerer for meget kortisol, føler du dig udmattet, men du kan ikke slappe af. Når du vågner om morgenen kl. 3-4, hvor kortisolproduktionen er højest, har du svært ved at falde i søvn igen.

Når kroppen begynder at udskille kortisol, svækkes adrenalinproduktionen, og i stedet for at få flere kræfter til kamp og flugt, så sker der nu det modsatte. Du bliver træt, ligeglad og passiv. Du orker ikke løse opgaver og problemer. Du mister langsomt din energi og kraft.

Kortisol er et ret skadeligt hormon, hvis det er i kroppen i lang tid, fordi det så nedbryder vores immunsystem, så vi nemmere tager imod infektioner.

Kortisol nedbryder ved langvarig påvirkning vores hjerneceller – hippocampus – der kan skrumpe og blive skadet så meget, at det går ud over indlæringen, hukommelsen, koncentrationen og ikke mindst kan det forandre dig følelsesmæssigt.

Kortisol har indflydelse på vores sukker-, fedt- og proteinomsætning, der har indflydelse på vores søvnmængde, forbrændingen,  blodsukkeret og kalk-optagelse og udskillelse.

For meget kortisol i længere perioder kan skade din nattesøvn, give dig tyndere hud, dårligere sårheling, afkalkning af knogler, fedme, tidlig aldring, nedsat immunforsvar, hæmme de hvide blodlegemers i at angribe kræftceller, nedsætte frugtbarheden, akne m.m.

Kortisol må ikke undervurderes. Det kan gøre stor skade på din krop.

Endorfiner
Et af de hormoner, der også har indflydelse på stress er endorfin. Det er smertestillende og giver en følelse af lyst og energi. Det kan være vanedannende og det udskilles, når du træner eller arbejder hårdt, er forelsket, har sex eller griner.

Endorfin minder på mange måder om morfin, fordi det hæmmer og bedøver hjernens evne til at mærke smerte. Det bevirker, at du ikke vil fornemme de faresignaler, der er forbundet med stressede perioder, og derfor fortsætter du bare. Du mærker ikke, at du er på vej til at bryde sammen.

Er du blevet arbejdsnarkoman, overdreven bruger af sms, Internet, sport, sex osv. er du muligvis blevet endorfin-junkie, der bedøver kroppens faresignaler mod for meget arbejde eller ensomhed med endorfin.

 

Udskriv

Tilbage til fakta om stress