Hvad er stress?

Stress er den moderne verdens sygdom. Den er individuel og den er et produkt og et symptom på vores livsstil og vores samfund. Den kan ramme alle – rig som fattig, ung som gammel, servicearbejder eller direktør.

Vi er alle født til at kunne udvikle stress. Det er en biologisk tilstand, der hjælper os, når vi skal finde de ekstra kræfter, der skal til i kritiske og pressede situationer, f.eks. en drukneulykke, en jobsamtale, hvor man mærker adrenalinen pumpe rundt i kroppen.

På denne måde er stress en positiv tilstand, der hjælper os med at kæmpe eller flygte, og denne tilstand er helt normal, sund og nødvendig og varer fra minutter til et par dage. Det kaldes akut stress.

Når kroppen derimod hele tiden eller jævnligt udsættes for både psykiske og fysiske belastninger igennem en længere periode (fra ca. 3 mdr.), så er det vi taler om kronisk stress og negativ stress, fordi kroppen ved hele tiden at være i alarmberedskab har et forhøjet niveau af stresshormoner, der med tiden vil skade og udmatte den, hvis den ikke får mulighed for at slappe af og samle kræfter igen. Intet menneske kan holde til at være langvarigt stresset.

Stress betyder på latinsk stringere, at stramme eller snøre til og på engelsk tryk, spændinger eller belastning, og vi definerer stress som kroppens reaktion på belastninger, der kan komme fra os selv eller fra vores omgivelser. Hermed forstås altså en situation, som vi ikke magter, vi føler os presset op i et hjørne, er magtesløse og bliver angste.

Vi oplever stress som en spændingstilstand pga. forandringer, der sker i kroppen. Der kan være tale om store arbejdsbyrder, chefen, en kollega, sygdom, konflikter, din ægtefælle, dine børn, perfektionisme, for store krav, økonomi, ændringer, trusler, forventninger, krav osv.

Belastningen kan altså være både fysisk og psykisk, og stress er kroppens forsøg på at overleve belastningerne ved at aktivere hormon-, nerve- og immunsystem – kroppen er konstant klar til kamp eller flugt og kører hele tiden i højeste gear.

Stress, krop og sind
Krop og sind hører sammen. Er vi tilfredse eller utilfredse med vores liv? Hvordan fungerer vi både fysisk og psykisk? Sagt på en anden måde, hvordan vil du beskrive din samlede livskvalitet?

Hvordan dit hormonsystem fungerer afspejles i, om der er balance i det eller ikke. Har du ubalance i hormonsystemet, kommer det til udtryk på forskellige måder, fordi din psyke påvirker dit hormonsystem.

Alle dine oplevelser, tanker, beslutninger, forandringer og følelser bliver vurderet og omsat i dit hormonsystem, der så udskiller forskellige hormoner i forskellige mængder og perioder alt efter, hvordan du har det.

På samme måde bestemmer vores hormoner så også, hvordan vi har det følelsesmæssigt, psykisk og fysisk. Du kender sikkert også til dage, hvor du synes, det hele er trist, hvor du har trang til gråd, eller du er aggressiv og sensibel?

Fysisk har dit hormonsystem indflydelse på bl.a. din vægt, type 2 diabetes, migræne og blødningsforstyrrelser.

Et kortvarigt adrenalin-kick, som vi oplever under forskellige former for pres er uskadeligt for kroppen, hvis det ikke står på i mere end en times tid. Det er positivt og med til at vi kan yde en bedre indsat, f.eks. når vi skal til eksamen eller skal løbe efter en røver.

Under et adrenalin-kick stiger din hjertefrekvens, du får højere puls, dit blodtryk stiger, din vejrtrækning bliver hurtigere og der transporteres mere ilt til muskler og hjerne. Dit blodsukker stiger, så der er energi til at yde en ekstra indsats. Din krop er kamp- og flugtklar, og du får kræfter, som du ikke troede, du havde.

Er vi derimod udsat for stort pres, der svarer til konstant at være under adrenalin-kick og klar til kamp og flugt, så forsvinder den positive effekt af hormonudskillelsen, for så slapper din krop ikke af, og i stedet for bliver du tømt for energi. Din krop bliver overbelastet og du får stress.

Din krop er ikke skabt til at være presset i lang tid. Den kræver ro, hvile og afslapning for at kunne bygge sig selv op igen. Den skal normaliseres og komme i balance.


Når kroppen hviler og får mad og drikke, bygger den sig selv op ved at fjerne affaldsstoffer og erstatte døde celler med nye.
Din krop er verdensmester i at genopbygge sig selv – muskler, organer, hud, hjerne. Den har alle nødvendige ressourcer, men det kræver hvile.

Det er det parasympatiske nervesystem, der er aktivt under opbygningen af din krop, og det er det sympatiske nervesystem, der er aktivt under belastninger/stress.  (Når der klikkes på orange tekst, kommer tekst om det)

Ubevidst gør det sympatiske nervesystem meget hurtigt kroppen i stand til at klare belastninger, kamp/flugt og psykiske og fysiske udfordringer ved at frigive kamphormonet adrenalin.

Det er nervesystemet og hormonsystemet, der sammen er ansvarlige for at indstille kroppen, så den kan klare belastninger, trusler og stressede situationer.

Når din krop konstant udsættes for stressede situationer som bekymringer, trafik, store krav, meget ansvar, støj, manglende indflydelse, voldsrisiko, mobning/chikane, stramme deadlines, overarbejde, for lidt søvn osv., så slides den. Du får stress, ældes hurtigere og du kan blive syg og dø af det.

Desværre er det sådan, at vi mennesker langsomt vænner os til at vores stress-niveau stiger. Vi kører stærkere og stærkere. En del af os mærker det ikke, før det er for sent!

ph

Udskriv

Tilbage til fakta om stress